I lang tid har effektivitet været en vigtig parole i byggebranchen, men nu er det af flere forskellige årsager blevet en særlig kritisk faktor for, hvordan branchen fungerer.
Vejen til CO2-frit byggeri er en vigtig drivkraft, hvor effektivitet er en vigtig måde til at minimere emissioner via mindre affald, transport, materialer, mandetimer og energiforbrug. Udviklere, designere og bygningsejere er også mere end bevidste om det faktum, at der er større sandsynlighed for, at et effektivt projekt bliver færdigt til tiden og holder sig inden for budgettet.
Ved at involvere producenter tidligt i processen kan man øge effektivitetsniveauet og undgå ”præstationskløfter”, hvor det færdige resultat ikke lever op til designet. Det skyldes, at leverandørerne får mulighed for at indhente ekspertviden på et afgørende tidspunkt i processen og dermed sikre, at de specificerede materialer er det rigtige valg til den pågældende opgave. På den måde undgås ikke blot urentable og forsinkende komponentkonflikter, men det kan også give et forum, hvor man kan diskutere innovationer og idéer, der kan tage projektet til næste niveau.
Ved alle store kommercielle byggerier og boligbyggerier skal hver eneste bygningsdel overvejes nøje for at sikre, at den er egnet til projektet. Det kan omfatte vurdering af et system samt dets leverandør og brugere op mod funktionelle, operationelle, budgetmæssige, logistiske og planlægningsmæssige kriterier samt bæredygtighedskriterier. Det kan være en svær og langsommelig proces at få styr på disse ting, særligt på grund af kompleksiteten ved store kommercielle og industrielle byggerier samt de tiltagende tekniske egenskaber hos vore dages byggematerialer.
Hos CPG Europe har vi samlet en række førende varemærker inden for byggematerialer for at skabe en komplet samling af systemer, services og support, der giver bygherrer, arkitekter og bygningsejere de yderst effektive systemer, de har brug for til ethvert nybyggeri eller renoveringsprojekt.
Ved at have denne omfattende produkt- og ekspertviden lige ved hånden i design- og specifikationsfasen kan man virkelig sætte turbo på projektet og samtidig få ro i sindet med en viden om, at de valgte systemer ikke blot lever op til vigtige ydeevnekriterier, men at installeringen og den vedvarende brug af produkterne sker uden problemer.
Et enkelt kontaktpunkt
De mange forskellige bygningsmæssige behov, som dækkes under et tag hos CPG Europe, omfatter flere produkter i høj kvalitet inden for alt lige fra fugetætning, limning og isolering til gulvløsninger, brandbeskyttelse, fugtmembraner og loftløsninger. De specifikationsansvarlige kan derfor nøjes med et kontaktpunkt i hele designfasen til at få en forståelse af mange områder for den kommende bygning.
Når det handler om at skabe effektive byggerier, betyder det i praksis, at eksperterne hos CPG Europe kan drøfte systemer til hver af bygningens seks sider. Det kunne f.eks. være, hvordan man sikrer, at vinduesbeslagene har verdens førende varmeisolerende egenskaber, hvordan undergulvssystemer kan give opvarmning, der er 30 % mere effektiv end konventionelle metoder, eller hvordan isolerede betontyper kan give isolering og lufttæthed, der lever op til Passivhaus-standarder.
Denne alsidighed inden for produkter kombineres med brancheførende forsknings- og udviklingskapacitet, hvilket betyder, at byggematerialer kan testes på forhånd, og der kan tages højde for særlige krav såsom unikke farver.
Et samarbejde med erfarne teams, der forstår kravene til store kommercielle og industrielle projekter, gør kommunikationen meget nemmere. Bygherrer, arkitekter og bygningsadministratorer kan nemt komme i kontakt med vores salgs- og tekniske teams samt kundeserviceteams, så de altid har den nødvendige support og information til at afklare ethvert spørgsmål om design eller installation.
CPG Europes eksperter vil så være på stedet for at undervise montører og hjælpe med at løse drilske spørgsmål, der kan risikere at få projektet til at skride med spildt tid, indsats og materialer til følge. Byggeriets interessenter vil få mere ro i sindet ved at have kvalificerede rådgivere lige ved hånden til at løse uforudsete komplikationer, uanset om det er dårligt vejr, pludseligt opståede problemer i fundamentet eller andre ubehagelige overraskelser, som fagfolk inden for byggebranchen står over for hver eneste dag.
Vores alsidige og professionelt udvalgte specialprodukter i høj kvalitet kombineret med vores teams’ erfaring med at arbejde på nogle af Europas største og mest prestigefyldte byggeprojekter gør os særligt velegnede til at tilbyde den rette løsning, uanset byggeriets størrelse, kompleksitet, placering eller krav til bæredygtighed.
